| ||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Billeder > Ismar Cirkinagic - LARM Galleri | ||||||||||||||||||||
Annoncer: | [23. oktober 2007] Billedreportage ![]() Ismar Cirkinagic på LARM Galleri Ismar Cirkinagic - LARM GalleriFra pressemedelelsen:
Den bosniske billedkunstner Ismar Cirkinagic viser nye arbejder på LARMgalleri. Ismar Cirkinagic, der flygtede fra Balkan-krigen med kuglerne fygende om ørerne, arbejder blandt andet med forestillinger om tilgivelse, skønhed og med hvordan mennesket erindrer traumer, som eksempelvis dem der kommer af en krig.
I udstillingen ”Son of Bitches” arbejder Ismar Cirkinagic videre med erindrings temaet, men han arbejder sig også ud over det. Udstillingen er en sammensætning af forskellige fotos, hvis motiver primært er valgt ud fra æstetiske kriterier.
Udstillingen Sons of Bitches består primært af fotos fra Bosnien og Cuba. De er alle et produkt af noget andet – en voldsom forførelse, eller måske snarere en æstetisk voldtægt. De er kommet til verden på Ismar Cirkinagics rejser, hvor han i sin jagt på konkrete motiver er blevet lokket af en anden æstetik han er blevet konfronteret med under sit arbejde. Derfor titlen Sons of Bitches.
Selv siger Ismar Cirkinagic:
-Jeg har blandt andet fotograferet en del i massegravene i Bosnien, men der sker under tiden det, at jeg bliver forført af en helt anden atmosfære eller æstetik, et uventet motiv, som forstyrer mig. Det er ligesom at møde en prostitueret på gaden, som bliver ved med at følge efter en på trods af en pæn afvisning. På den måde er alle værkerne noget jeg ikke har kigget efter, men måske snarere noget der har kigget efter mig. Motiver der har insisteret på min opmærksomhed, siger Ismar Cirkinagic.
Billederne er således udtryk for en tydelig tendens i Ismar Cirkinagics arbejde. De evige modsætninger og en insisteren på at verden og den historie vi er en del af har flere nuancer end den sorte og hvide. På den ene side den skønhed som man ikke kan se bort fra og på den anden side de til tider grufulde historiske begivenheder, der er foregået før kunstneren er ankommet med sit kamera.
Foto:LARM Galleri Ismar Cirkinagic Son of Bitches 19. oktober - 17. november 2007 LARMgalleri Esplanaden 8D, 1263 København K web site:www.larmgalleri.dk Onsdag-fredag 12-17, lørdag 12-15
| Related:fra kopenhagen.dk: [10. januar 2012] [27. september 2010] [10. februar 2010] [27. april 2009] [03. juni 2008] [25. marts 2008] [13. november 2007] [18. juli 2007] [29. januar 2007] [15. august 2006] [23. maj 2006] [10. december 2005] | ||||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||||||||