| ||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Billeder > Eske Kath - Galerie Mikael Andersen | ||||||||||||||||||||||||||||
Annoncer: | [11. december 2007] Billedreportage ![]() Eske Kath: Gravity på Galerie Mikael Andersen Eske Kath - Galerie Mikael AndersenUdstillingen Gravity viser nye værker af Eske Kath, der hver især kredser omkring naturen og naturkræfternes indflydelse på vores liv. Værkerne skildrer den velordnede tilværelse, der påvirkes af naturens kræfter og undersøger skismaet mellem menneskeverdenens skrøbelighed og vores fascination af naturens skønhed.
Hvis der ikke fandtes tyngdekræfter ville alting forekomme vægtløst. Universets tåger ville ikke have fortættet sig til galakser med glimtende stjerner og kredsende planeter. Jorden og dens liv havde ikke eksisteret. Ikke engang de grundstoffer, vi som mennesker består af, ville være dannet. Men selvom det er et fundamentalt menneskeligt vilkår at være underlagt tyngdekraften, har det moderne menneske stadig vanskeligt ved at begribe gravitationens grundlæggende natur. I sin kunstneriske praksis søger Kath imidlertid at gribe det ubegribelige, at kontrollere det ukontrollable og at gengive det uendelige verdensrum på maleriets afgrænsede billedflade. Han fremstiller tyngdekraften som en altdominerende naturlov, der rummer både skabende og ødelæggende kræfter, og hvis konstante indvirkning på menneskets tilværelse fortsat kan fylde os med forundring og fascination. Strålende guldsole, svævende skeletter, dansende dødshoved natsværmere og glimtende stjernehimle møder beskueren i Kaths nye malerier, collager og skulpturer. Værkerne skildrer alle tyngdekraften som metafor for de ukontrollerbare betingelser, som virker ind på vores liv. Med en blanding af fascination og angst har mennesket - og kunsten - altid været draget mod naturens fænomener: For eksempel i barokkens religiøse dommedagsmotiver eller i romantikkens fremstilling af den menneskelige afmagt stillet over for naturens dramatiske dimensioner og voldsomme kræfter. Eske Kaths farvestrålende og visuelt fascinerende værker indskriver sig i denne kunsthistoriske tradition. Hans værker er en blanding af et moderne formmæssigt udtryk og en lang historisk tradition for kunstnerisk bearbejdelse af naturen. Eske Kaths værker tager udgangspunkt i et figurativt billedsprog. Værkernes skildringer af naturfænomener rummer en række genkendelige elementer, som gør os i stand til at aflæse maleriernes motiver. Men samtidig fremstår malerierne som abstrakte flademalerier. Motiverne er forenklede og stærkt stiliserede i deres udtryk. Maleriernes farverige og skarpt optegnede billedflader medvirker på denne måde til at sætte fokus på abstrakte virkemidler som form og farve. Billedmæssigt er Kath inspireret af naturvidenskabelige bøgers skematiske fremstillingsmåder, af tegneseriens fiksering af bevægelser og af katastrofefilmens stiliserede fiktionsverden. Desuden anvender han traditionelle billedkunstneriske fremstillingsteknikker som for eksempel det gyldne snit til at skabe ro i billedet. Ved at anvende disse formelle greb skaber Kath en foruroligende spænding mellem det ordnede og det kaotiske, det statiske og det dynamiske, det kontrollerede og det ukontrollable: En spænding der aktiverer os som beskuere og tilskynder os til at reflektere over vores skrøbelige tilstedeværelse i en uendelig og kraftfuld natur. Foto:Anders Sune Berg Eske Kath Gravity 03. november - 08. december 2007 Galerie Mikael Andersen Bredgade 63, 1260 København K web site:www.mikaelandersen.com Tirsdag-fredag 12-18, lørdag 11-15
| Related:fra kopenhagen.dk: [10. oktober 2010] [09. december 2008] [28. januar 2008] [31. oktober 2007] [29. juni 2006] [19. juni 2006] [18. juni 2006] [11. juni 2006] [18. april 2006] [28. marts 2006] [22. februar 2006] [11. december 2003] [22. maj 2003] [26. februar 2003] [26. februar 2003] [26. februar 2003] [10. april 2002] [30. december 2001] [04. september 2001] fra www: [03. november 2007] | ||||||||||||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||||||||||||||||