| ||||||||||
| ||||||||||
|
||||||||||
|
|
||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Billeder > Elif Uras - Kirkhoff | ||||||||||
Annoncer: | [11. november 2008] Billedreportage ![]() Elif Uras: Drawing Disconnect på Kirkhoff Elif Uras - KirkhoffElif Uras blev født i Ankara, Tyrkiet og bor og arbejder i New York og Istanbul. Uras arbejde udforsker sammenstød mellem civilisationer, især i forhold til de stereotyper og fordomme, der trives i både Øst og Vest. I Uras dekadente billedverden optræder tilslørede kvinder, mavedansere og henførte, erotiserede kvinder side om side med entreprenører, religiøse fundamentalister og selvmordsbombere. Hendes engagement i politik, økonomi, og overflodskultur afsløres i filmiske tableauer præget af strålende farver og nutidige detaljer. I maleriernes og skulpturernes arabesker, arkitektur, interiører og landskaber genkender man Østens ornamentale billedverden, men Uras trækker tillige på den vestlige kunsthistorie Det traditionelle tyrkiske teglas er et allestedsnærværende symbol på fritid i Mellemøsten, og dets form er inspirationskilde for de fire Iznik Çini skulpturer, som også præsenteres. De er produceret på Iznik Foundation i Tyrkiet, hvor Uras har et residency. Iznik er historisk kendt for sin unikke keramik og fajance, der prydede paladser, moskeer og bade i det osmanniske rige og blev efterlignet i Europa. Med disse værker, omsætter Uras sine fortællinger på tredimensionale overflader, samtidig med at hun indarbejder Iznik traditionens vokabular. Elif Uras er uddannet Master of Fine Arts fra Columbia University i 2003. Hun har tidligere haft soloudstillinger bl.a. på Galerist, Istanbul, Smith-Steward, New York, Gavlak, West Palm Beach og Kenny Schachter/ROVE, New York. Uras har desuden deltaget i talrige gruppeudstillinger, bl.a. generationsudstillingen Greater New York på PS1 Contemporary Art Center/MoMA i New York samt på Mary Boone Gallery i New York, Proje 4L/Elgiz Museum of Contemporary Art, Istanbul, Greene Naftali, New York og Andrew Kreps, New York. I Danmark har man tidligere kunne se værker af Elif Uras på Absolute Summer Show, på kirkhoff. Elif Uras Drawing Disconnect 25. oktober - 13. december 2008 Kirkhoff Sturlasgade 12B, 2300 København S web site:www.kirkhoff.dk Tirsdag-fredag 12-17, lørdag 12-15
| Related:fra www: [21. oktober 2008] | ||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||