| ||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Billeder > Anna Odell, Jessica Breitholtz Björk og Anna Fro Vodder - Ringsted Galleriet | ||||||||||||||||||
Annoncer: | [08. juni 2009] Billedreportage ![]() Anna Odell, Jessica Breitholtz Björk og Anna Fro Vodder, Mataerial Curls, på Ringsted Galleriet. Installationsview, 2009 Anna Odell, Jessica Breitholtz Björk og Anna Fro Vodder - Ringsted GallerietUnder titlen Mataerial Curls udstiller Jessica Breitholtz Björk, Anna Odell og Anna Fro Vodder.
Alle tre kunstnere arbejder på hver deres vis med det abstrakte formsprog. Udstillingens titel henviser til Madonnas hit fra 1985, Material Girl. Men titlen er dobbelt forvansket: Som en hørefejl er Girl fordrejet til Curl(s), krøller. Og Material er med en bevidst fejlstavning blevet til Mataerial, en sammenskrivning af material og aerial, det faste og det luftige: To ord, der beskriver udgangspunktet for udstillingen og et fællestræk ved de tre kunstneres malerier. Fælles for de tre kunstnere er, at de ikke er optagede af den narrative, figurative tradition i maleriet. De arbejder alle med det luftige, med det fysiske versus det immaterielle, og med fordrejninger og forskydninger – men på højst forskellige måder. Jessica Breitholtz Björk (f. 1977, S) viser en gruppe malerier hvor hun har arbejdet med materien vs. tomrummet, der her optræder på lærredet som en slags abstrakte objekter mod det hvide baggrundslærredet. Hun har blandt andet hentet inspiration fra naturfænomener og nye teknologiske materialer. Anna Odell (f. 1976, S) viser tre store malerier i olie, Sømus, Vit og Le Feu Blanc, hvor forskellige toner hvid farve danner et organiskt grid. Forskellige rum er flettet sammen til en helhed. Anna Fro Vodder (f. 1974, DK) deltager med en gruppe arbejder kaldet Curls. Her optræder sproglige forviklinger, samt form og farve, bearbejdet i maling og collageteknikker. Oprindelige former antager nye dimensioner. Jessica Breitholtz Björk, Anna Odell, Anna Fro Vodder Mataerial Curls 18. april - 10. maj 2009 Ringsted Galleriet Bøllingsvej 15, 4100 Ringsted web site:www.rigall.dk Mandag-torsdag 15.30-18, lørdag-søndag 13-17
| Related:fra kopenhagen.dk: [29. november 2011] [24. marts 2010] [07. oktober 2009] [11. marts 2009] [26. oktober 2008] [25. september 2008] [19. maj 2008] [18. juli 2007] [11. oktober 2006] [23. maj 2006] [08. maj 2006] [10. december 2005] [12. september 2003] [08. november 2002] fra www: | ||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||||||